Studentermedhjælper med interesse for forsikring til Bilskade hos TJM Forsikring, Valby [Denmark]


 

$ads={1}

Leder du efter dit nye studiejob, hvor du er garanteret fantastiske kollegaer, masser af sparring og udvikling? Så er du måske lige den vi leder efter!

Vi søger lige nu 2 dygtige og engagerede studentermedhjælpere, der vil hjælpe med at behandle skader i vores Bilskadeteam i TJM Forsikring.

Om os | Fokus på de gode oplevelser
TJM Forsikring har igennem flere år ligget helt i top på det danske forsikringsmarked, målt på kundetilfredshed. Det er vigtigt for os, for vi lever af, at vores kunder anbefaler os til deres kolleger og familie – og det gør de kun, når de oplever, at de bliver rådgivet godt og er dækket som forventet.

I TJM Forsikring tilbyder vi en bred vifte af private forsikringer til en lukket kundegruppe, som er medlem af de organisationer, vi samarbejder med. Vi er stolte af vores flade organisation, der gør, at der ikke er langt fra idé til handling. Medarbejdertilfredshed spiller en særlig vigtig rolle for os, da vi ved at et godt samarbejde og en sund kultur, er nøglen til succes.

Om jobbet | Skab udviklingen
Det er nyt for Bilskadeteamet at have studentermedhjælpere, og derfor vil der også være masser af muligheder for at sætte dit eget præg på rollen. Dine primære arbejdsopgaver vil være administrativt, herunder bl.a.:

  • Anlæggelse af online anmeldelser
  • Håndtering af taksatorrapporter
  • Opkrævning af leasingmoms m.fl.

Jobbet vil desuden bestå af en række administrative ad hoc opgaver, ligesom der vil være en række rutineprægede opgaver. Ansvaret er stort og opgaverne er mange.

På sigt vil der også være mulighed for at indgå i vores telefonplan. Her vil du selvfølgelig blive grundigt oplært, så du er klar til at håndtere de opkald, der måtte komme.

Vi tilbyder fleksible arbejdstider (deltid 10 timer om ugen), gerne fordelt på 2 hele dage, og så vidt muligt i tidsrummet fra kl. 8-16. Vi tager selvfølgelig højde for din undervisning og eksamener, ligesom der i ferieperioder vil være mulighed for at arbejde flere timer.

Vi sidder i et åbent og moderne kontorlandskab med en god placering (ca. 10 minutters gang fra Valby st.). Derudover er du sikret fantastiske kollegaer og et rigtig godt socialt miljø, som vi vægter meget højt.

Om dig | Serviceminded og engageret
Du er studerende, gerne til jurist, finansbachelor eller lignende uddannelse, og har lyst til at stifte nærmere bekendtskab med forsikringsbranchen. Vi ser for os at du har minimum 1-2 år tilbage af din uddannelse.

Vi har Danmarks mest tilfredse kunder, og det skal vi blive ved med at have. Det er derfor vigtigt, at du er:

  • Empatisk, ansvarsbevidst og handlekraftig
  • Struktureret og detaljeorienteret
  • Pligtopfyldende og sætter en stor ære i at levere arbejde af høj kvalitet
  • God til at arbejde selvstændigt, men er samtidig en god teamplayer
  • En god kommunikator, både skriftligt og mundtligt

At have kendskab til forsikring er ikke et krav – det skal vi nok sørge for, at du får!
Når du starter hos os, får du en grundig oplæring i vores produkter og arbejdsgange samt masser af sparring, som du løbende har med din leder, dine kollegaer og vores fagkonsulenter.

Nysgerrig? Vi glæder os til at høre fra dig!
Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Skadechef Line Runing på 27592274 eller mail line.runing@tryg.dk. Send gerne dit CV og ansøgning hurtigst muligt, da vi indkalder til samtaler løbende.

Ansøgningsfrist: 3. august 2023
job rekvisition ID: 25450

Vi er en del af Solsikkeprogrammet og opfordrer alle uanset kønsidentitet, alder, baggrund, handikap eller oprindelse til at søge stillingen. Vi er stolte af at have høj medarbejdertilfredshed, stærk faglighed og lige muligheder for at udvikle sin karriere i Tryg-koncernen. Tryg er Skandinaviens største skadesforsikringsselskab med aktiviteter i Danmark, Norge og Sverige. I Danmark består koncernen blandt andet af Tryg, Alka, TJM og Tryg Garanti. TryghedsGruppen er hovedejer af Tryg-koncernen og står bag TrygFonden. Sammen arbejder vi hver dag, på hver vores måde, for at gøre danskernes hverdag mere tryg. Se mere på www.tjm.dk


Ansøg nu

$ads={2}


 

.

Post a Comment

Previous Post Next Post

Sponsored Ads

نموذج الاتصال