Da 2 af vores dygtige pædagogmedhjælpere er påbegyndt meritpædagoguddannelsen, søger vi pædagogmedhjælpere som rotationsvikarer i perioden 1. oktober 2023 til 29. marts 2024. Timerne er fordelt henholdsvis mandag-onsdag eller mandag, tirsdag og fredag.
Hér får du chancen for at blive en del af en rigtig skøn arbejdsplads, hvor omdrejningspunktet er det gode børneliv i et stærkt lærings- og arbejdsfællesskab. I samarbejde med den øvrige personalegruppe får du fornøjelsen af at være en synlig og initiativrig pædagogmedhjælper sammen med 15-20 børnehavebørn. Opgaven er, at sikre løsningen af den pædagogiske kerneopgave i et udviklende børnefællesskab, hvor du har høj grad af indflydelse på læringsmiljøet samt gruppens hverdag.
Vi er en attraktiv afdeling med et godt omdømme; vi vil vores arbejde – og det er synligt.
I vores pædagogiske praksis viser vi børn og forældre at faglighed, omsorg og anerkendelse betyder noget for os. Det skal være godt at være en del af Børnehuset Kloden, hvor børnene gør det bedste de kan.
I Børnehuset Kloden sigter vi efter vores pædagogiske vision: Udeliv, sundhed, bevægelse, børnefællesskaber og samarbejde med dagplejen.
I Børnehuset Kloden arbejder vi ud fra følgende ramme:
- Vi har fokus på kerneopgaven; børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
- Vi er en imødekommende og engageret personalegruppe.
- Vi er et indbydende og åbent hus med humor, fællesskab og plads til forskellighed; vi taler med hinanden, og ikke om hinanden.
- Vi arbejder teambaseret i et 0-6 års børneperspektiv; bl.a. med fleksgrupper på tværs af afd.
- Vi vægter samskabelse med børnenes forældre højt.
- Vi har kvalificerede læringsmiljøer med så høj grad af nærvær som muligt.
- Vi skal bruge hinandens kompetencer; der er mange af dem. Vi kan forskellige ting, og skal derfor lære af og med hinanden.
- Vi har tillid til, at vi alle møder på arbejde hver dag for at ville det bedste, og gøre det klogeste samtidig med, at vi lærer undervejs; også når tingene ikke går som ønsket. Det lærer vi af. Vi skal ville opgaven og hinanden med en anerkendende tilgang, hvor vi vægter glæde, trivsel og udvikling for alle børn og voksne.
Vi søger rotationsvikarer, der vil og kan matche ovenstående og:
- ønsker praktisk institutionserfaring med børn i aldersgruppen 0-6 år; primært fokus på de 3-6 årige.
- er omsorgsfulde og nærværende i samværet med børnene.
- bevarer overblikket når tingene går stærkt i en ofte uforudsigelig hverdag.
- er en loyal samarbejdspartner for det øvrige pædagogiske personale.
- er igangsættende, medspiller og aktiv i forhold til den pædagogiske praksis som helhed.
- er reflekterende over egen og andres praksis.
- modtager vejledning fra pædagogerne.
- er åben og imødekommende i samskabelsen med børn, forældre og kollegaer.
- er fremmødestabil, initiativrig og pligtopfyldende.
- med godt humør løser de praktiske opgaver, der er en del af praksis.
- er fleksibel i forhold til arbejdstider.
Løn og ansættelsesvilkår:
- Du ansættes i en tidsbegrænset stilling til aldersgruppen 0-6; din primære funktion vil være med 3-6 års gruppen.
- Stillingen ønskes besat snarest og senest den 01-10-23.
- Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
I øvrigt er det let at komme til Skødstrup med bus og letbane.
Ugentligt timetal: 19-24 timer ugentligt
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her .
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til pædagogisk leder Lars Nielsen på mobil 4187 3643.
Fakta om jobrotation:
Hvis du har været ledig i mindst 26 uger kan du komme i betragtning som rotationsvikar men kontakt din a-kasse for at høre nærmere om dine muligheder.
Jobrotation er en ordning, hvor en virksomhed får støtte til at ansætte en vikar mens dets eget personale er på efteruddannelse. I en jobrotationsansættelse bliver en eller flere vikarer ansat i en fastsat periode. Når du er ansat som vikar, får du udbetalt overenskomstmæssig løn. Perioden med ansættelse i vikarjobbet forbruger ikke af dagpengeperioden, men forbruger af referenceperioden. Dagpengeperioden er den periode, hvor du kan modtage dagpenge. Det kan du i 2 år. De 2 år kan spredes ud over 3 år – det kalder vi referenceperioden.
Har du mulighed for at søge om supplerende dagpenge i forbindelse med din rotationsansættelse, skal du kontakte din a-kasse for at få rådgivning derom. Du skal dog være opmærksom på, at du i så fald forbruger af din dagpengeret.
Vi vil anbefale dig at du kontakter din a-kasse for at undersøge, dels hvor lang tid du har ret til at modtage dagpenge, dels hvor lang din referenceperiode er.
Modtager du kontanthjælp, vil perioden ikke betyde, at du kan blive dagpengeberettiget. Vi vil anbefale, at du kontakter din sagsbehandler for at undersøge, hvad en rotationsansættelse betyder for din kontanthjælp.
Ansøgningsfrist: 24/9-2023
Vi vil gerne invitere potentielle nye kollegaer til en uforpligtende kop kaffe.
Samtaler afholdes løbende.
Skødstrup Dagtilbud består af afdelingerne:
Dagplejen i Skødstrup, Vuggestuen Kløvervangen, Børnehaven Bakkehuset, Børnehaven Myrhøjen, Børnehuset Liv, Væksthuset, Engskovgård, Stationsvangen, Junibakken og Børnehuset Kloden.
Sammen skaber vi et udviklende, lærende og trygt miljø for børnene - lige fra de første skridt i vuggestuen eller dagplejen til aflevering ved skolestart. Vi følger børnene hele vejen.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
$ads={1}